Om mit
teoretiske fundament
- til at indgå i dialog med de vigtige personer i dit liv
- til bedre at håndtere livets udfordringer
Da Freud for godt 100 år siden beskrev personlighedens opbygning og indførte begrebet “det ubevidste”, fik vi mennesker en af de største gaver til forståelsen af os selv. At der skulle findes en skjult kraft i os selv, som nærmest er utilgængelig for fornuften og tanken er skræmmende, fascinerende og udfordrende. Problemet er, at kraften er yderst nærværende og styrende for vores liv.
Mit teoretiske fundament tager udgangspunkt i Freud og psykoanalytikere, der har videreudviklet deres egen teori: Frits Pearls, Martin Buber, Karen Horney, Erich From og mange flere, og filosofien er den eksistentialistiske erkendelse, at et menneske først for alvor forandrer sig, når det bliver, hvad det er. Det vil sige bliver bevidst om sig selv og sine værdier, og tager ansvar for dem.
Vi kopierer mor og far
I vores opvækst kopierer vi vores mor og far, deres måde at forholde sig til os på og den måde, de levede sammen på. Det er på det grundlag, vi har lært at håndtere os selv og tilværelsen, og det viderefører vi til partnere, børn, kolleger, klienter, chefer, personale og øvrige relationer.
Vi har lært at reagere på grundlag af den måde, vi som børn blev behandlet på. Børn protesterer, hvis de bliver behandlet på en måde, der går imod deres fundamentale behov. Hvis forældrene ikke er lydhøre, og hvis de ikke forstår, hvad barnet forsøger at formidle, føler barnet sig afvist og forkert. Det får konsekvenser som voksen og påvirker vores evne til at skabe tilfredsstillende relationer.
Den relation, man som voksen har til sine forældre, er den relation, man er i stand til at skabe til sin partner, sine børn og andre vigtige personer i ens liv. Jo vigtigere personen er, jo mere kommer man i kontakt med både positive og negative oplevelser fra sin opvækst. For man spejler sig i de personer, man møder i sit liv, både dem, der får det bedste og værste frem i én. Problemet er bare, at hvis disse personer aktiverer følelser og reaktioner, der er ”forbudte,” oplever man, at der er noget galt enten med dem eller en selv. Og så får man lyst til at forandre dem. Det skaber ikke en bedre relation, for man giver ikke sig selv eller den anden en chance. I stedet for må man fortælle personen, hvad man selv oplever: Bliver man bange for personen? Føler man sig nedgjort? Hvilke følelser aktiverer personen i én?
Det er vigtigt, at man lærer at forholde sig til disse forhold og sætte ord på dem. Når det sker, vil man opleve, at ens relationer forandrer sig, og at selvværdet vokser.
Forældrene handler som de selv har lært
Forældrene er de vigtigste personer i ens liv, uanset om man kan mærke det. Måske holder man afstand til dem, fordi man ikke har fået talt om problematiske oplevelser og følelser fra opvæksten. Man har måske holdt mange følelser for sig selv, fordi man ønskede at blive accepteret af forældrene. Man er ikke klar over, de har handlet, som de selv har lært. Derfor er det vigtigt, hvis man som voksen tør tage de meget svære samtaler, som mange mennesker går udenom.
Svære og ubearbejdede følelser fra barndommen bliver aktiveret senere i livet, netop i kontakten med andre. I stressede situationer og kriser slår de uløste problemer ud i lys lue. Hvordan skal man kunne tackle dem, når det vedrører følelser og reaktioner, man opfatter som forkerte?
Man får daglig dokumentation for de problemer, vi tumler med: Skilsmisser, ensomhed, mobning, overvægt, alkohol- og medicinmisbrug. Hvis vi ikke tager fat ved problemernes rod, bliver de ikke løst.
Derfor kommer vi ikke uden om at tale om forældrene, men det skal ske på en anden måde, end man normalt gør. I terapien taler vi om dine “indre forældre.” Det er nemlig de forældre, du kopierede i din opvækst. Det er billedet, du dannede dig af dine forældre. Det styrer dig stadig som voksen - ubevidst. Derfor må du øve dig i at acceptere dem. Først da er du i stand til at tage stilling til det, du selv oplever som rigtigt. Først da er du i stand til at skabe forandring for dig selv. På den måde kan du langsomt blive den, du inderst inde er. Så er det ikke længere dine ”indre forældre,” der styrer dig, men dig selv. Dermed vil du også opdage, at du får nye ressourcer, du kan bruge på at skabe det liv, du ønsker dig.
Det starter et helt andet sted
De fleste mennesker begynder i terapi for at forandre sig. De er ikke klar over, at vejen til forandring begynder et helt andet sted, nemlig med accept af sig selv. For det er på grund af manglende accept af os selv, at vi får problemer. Når man eksempelvis bliver opdraget til, at der findes rigtige og forkerte følelser, og rigtige og forkerte måder at reagere på, får man vanskeligt ved at skabe sig det liv, man ønsker. I stedet for oplever man magtesløshed. Man holder op med at udtrykke sig om sig selv. I stedet forsøger man med manipulation at få andre til at løse ens problemer.
Accepter dig selv
Når vi ikke er i stand til at udtrykke følelser og oplevelser, der er tabu-belagte, kan vi ikke finde ud af, hvem vi selv er. Dermed finder vi heller ikke ud af, om nogen elsker os, sådan som vi er. Vi finder ikke ud af, om andre kun gør noget for os, fordi de har en fordel af det, vi gør for dem.
Du skal øve dig på at acceptere dig selv i alle situationer - acceptere alle dine følelser - alle dine frustrationer - alle dine behov - alle dine forestillinger - alle dine handlinger. Måske synes du, det lyder helt fantastisk eller alt for enkelt, og måske har du en masse indvendinger mod det. Det kan være svært at forstå, at forandringens vej går gennem accepten.
Psykologen Arnold Beisser siger: ”Mennesker forandrer sig ikke, når de forsøger at være noget, de ikke er, men først når de bliver sådan, som de er.”
Professor Ben-Shahar, der underviser i positiv psykologi på Harvard Universitet, siger i et interview til Information: “Et lykkeligt liv er fyldt med op- og nedture. Der er kun to slags mennesker, der ikke oplever smertefulde følelser, nemlig psykopater og døde. Så det er et godt tegn, hvis du oplever smertefulde følelser. Men i vores samfund bliver de ofte mødt af negativitet. Vi giver ikke os selv lov til at være mennesker.”
Hvis du er interesseret i at forstå noget mere om den teoretiske tankegang, kan du bl.a. læse mine bøger, hvor der også henvises til yderligere litteratur.